SPAR i Classensgade, København - Danmark

"Delfis løsning med de fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter er billigere over levetiden sammenlignet med andre alternativer på markedet."

Christian Wenzzel.

Købmand, SPAR i Classensgade, København

Med Breece System og de fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter fra Delfi, har SPAR i Classensgade opnået store tidsbesparelser og samtidig forbedret kundeservicen. Der er ikke længere prisfejl, da de elektroniske hyldeforkanter automatisk opdateres med prisændringer, så man kan ikke risikerer at glemme, at skifte en hyldeforkant ud. Det vil sige, at dén pris kunden ser ude i butikken, stemmer overens med dén pris, som bliver oplyst i kassen. Derfor er der også færre afbrud i løbet af dagen og medarbejderne bliver ikke længere kaldt op til kassen for at tjekke uoverensstemmelser på pris.

SPAR butikken er meget tilfreds med de gevinster man har oplevet ved at installere de nye fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter. Christian Wenzzel, der er købmand hos SPAR i Classensgade, fortæller:

“Vi har fået en bedre struktur i butikken og det er blevet lettere for personalet at vedligeholde driften. Det er nemmere at fylde hylderne op med produkter, når man er sikker på, at det produkt og den pris der er på hylden stemmer overens med butikssystemet. Samtidig kan vi bedre sikre vores kunder prisgaranti, da de elektroniske hyldeforkanter altid er opdateret med seneste information fra butikssystemet.”

I SPAR butikken er man ikke i tvivl om, at den fuldgrafiske løsning er både billigere og lettere at vedligeholde i løbet af dens levetid, sammenlignet med andre alternativer på markedet. Købmanden, Christian, fortæller:

“Vi blev præsenteret for både en halvgrafisk løsning - de såkaldte segment displays og Delfis fuldgrafiske løsning. Delfis løsning med de fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter er billigere over levetiden sammenlignet med andre alternativer på markedet. Samtidig er det meget lettere at vedligeholde løsningen, da den ikke kræver udbygning af infrastruktur i butikken og man slipper for behovet for hyldeforkanter af papir. Som det ser ud i dag, bare ved at bruge de elektroniske hyldeforkanter, vil jeg tro at investeringen er tilbagebetalt i løbet af 1-2 år. Men der er mange andre muligheder, som kan gøre tilbagebetalingen endnu hurtigere."

SPAR i Classensgade har længe haft interesse for elektroniske hyldeforkanter. Men butikken afventede en investering i løsningen indtil den optimale leasingaftale var til stede.

Om leasingaftalen, forklarer Christian:

“Jeg er helt sikker på, at andre SPAR butikker vil investere i de fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter når de kan lease hele løsningen. Det gør det meget lettere at komme i gang."

Download casen som PDF her.