SuperBest, Østerfælled Torv i København - Danmark

"Hos SuperBest handler alt om vores kunder. Løsningen med elektroniske hyldeforkanter har forbedret vores kunde-service markant - det er i bund og grund det vigtigste. I dag har vores kunder en garanti om, at priserne stemmer og derfor kan jeg godt anbefale andre købmænd, at investere i denne løsning med fuldgrafiske elektroniske hyldeforkan-ter."

Ole Strecker.

Købmand hos SuperBest Østerfælled Torv i København.

Hos SuperBest er der meget stor fokus på kundeservicen. Med Delfi Breece System kan SuperBest nu sikre, at prisen på hyldeforkanten altid stemmer 100 % med prisen i kassen. Det har været med til at forbedre kundeservicen og frigjort menneskelige ressourcer som i stedet kan bruges på andre opgaver i butikken.

Kristian Kennebo, der er butikschef hos SuperBest på Østerfælled Torv, fortæller:

“Vi brugte meget tid på at printe hyldeforkanter og samtidig forsvandt mange af de printede hyldeforkanter og kom aldrig kom op på hylderne. Derfor stemte hyldeforkanterne ikke altid overens med vores data i butikssystemet og det betød, at den pris kunden havde set på en hyldeforkant i butikken ikke altid var den samme som prisen i kassen. Med de fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter er vores priser altid korrekte og vi har forbedret vores kundeservice markant.”

Mandag morgen igangsætter SuperBest ugens aktuelle tilbud. Før i tiden begyndte man allerede at klargøre disse tilbud kl. 14 lørdagen inden, da den tidligere løsning med papir hyldeforkanter krævede, at man skulle printe alle hyldeforkanterne ud og gennemgå butikken for at sætte hyldeforkanterne op til ugestart med nye tilbud. I dag klarer løsningen med elektroniske hyldeforkanter alt dette, da priserne automatisk hentes fra butikssystemet og opdateres på de elektroniske hyldeforkanter.

Kristian fortsætter:

“I dag er der et minimalt tidsforbrug på opdatering af priser og vi kan lade systemet klare det meste. Det betyder også, at vi kan spare nogle af de menneskelige ressourcer. Der er ikke længere besvær med priserne og vi skal ikke ud i butikken og rette hyldeforkanterne når priserne driller. Vi slipper også for at bruge tid på at printe nye hyldeforkanter og sætte dem op. Det er noget vores medarbejdere er lykkelige over, de slipper for alt dette manuelle arbejde og vi kan samtidig fokusere på andre opgaver i butikken."

Om selve installationsforløbet fortæller Ole Strecker, der er købmand hos SuperBest:

“Installationen var simpel og fandt sted i forbindelse med en ombygning og modernisering af vores butik. Så da vi genåbnede, var det samtidig også med elektroniske hyldeforkanter. Den simple installation var også med til at danne grundlag for valget af denne løsning. Vi har set andre løsninger, hvor installationen er mere besværlig og kræver, at der bliver lagt en masse ledninger gennem butikken og at den generelle infrastruktur bliver udbygget."

Download casen som PDF her.